Restaurant & bar

Restaurant Tiende og Den Fede Drue vinbar

Med den bedste udsigt kan gæsterne nyde fantastisk mad på restaurant Tiende. Herefter kan de gå en etage op til vinbaren Den Fede Drue med udsigt over Århus by, Århus Ø, skov og hav.

Udfordringen

Lokalerne stod helt rå og tomme, da restaurantens koncept og indretning skulle skabes. Third.space skulle lave indretningskonceptet i samarbejde med ejerne og restaurantdirektøren. Designet skulle være inspireret af udsigten med den omliggende natur med strand, skov og havet. Indretningen skulle være let, fleksibelt og understøtte den gode oplevelse.

Restaurant
Vinbar
Indgangsparti og terrasser

Third.space har skabt et fleksibelt og hyggeligt design for restaurant Tiende og vinbaren Den Fede Drue i Århus Ø. Indretningen fremhæver den gode oplevelse med specialfremstillede akustikloft, skabe og garderobe, samt møbler fra Ilva og Bolia, der har skabt den intime atmosfære, der inviterer gæsterne til at blive hængende. Samarbejdet med Interior designer Lisbeth har været helt fantastisk, hun har virkelige forstået vores behov for restaurant indretning.
Ebbe Langhoff Gøgsig
CEO, Restaurant Tiende & Den Fede Drue

Vores tilgang

Vores koncept for dynamiske miljøer, hvor velvære kommer først, er inspireret af sociologien.

Vi skaber sikre og komfortable rum, der hverken er hjem eller arbejde. Rum, der bygger på stærk identitet og har en stærk egenart. Hvor form og funktion giver brugere den plads og de omgivelser, de skal bruge for at nyde livet.

Intet er vigtigere for os end at skabe autentiske rum, der skaber atmosfære, glæde og en ægte følelse af at høre til.


Processen

Løsningen

Designet er bygget op om at skabe et rum, hvor folk har lyst til at blive hængende i både restaurant, vinbar og på de tilhørende terrasser. Rummet er opbygget fleksibelt og med hyggelig indretning uanset om det stilles op til almindelige ala carte til mindre selskaber eller enkeltpersoner – eller der er et større firmaarrangement eller event.

 

Designkoncept med udgangspunkt i den gode oplevelse

Indretningen understøtter oplevelsen med den betagende udsigt og den fantastisk mad og vin. Møbler, rumdelere og lyssætning er designet/valgt sådan, at der er transparens igennem rummene, så man får mest muligt ud af det naturlige lys og udsigt.

Den intime stemning og hygge er rammerne for gæsternes oplevelse af indretningen. De forskellige møbler og opstillingerne giver en mere hjemlig stemning, end hvis der var valgt samme interiør kopieret mange gange. De forskellige stole fra Bolia giver gæsterne en behagelig siddekomfort samtidig med, at den høje håndværksmæssige kvalitet kan holde til brug i erhverv.

Bolias nordiske design er et perfekt match med det æstetiske udtryk, der er valgt for Tiende.

 

Customized møbler/inventar og akustik

For at opnå den unikke indretningsløsning har vi fået fremstillet mange customized møbler bl.a. loftet, sofa, tjenerstation, barskab/vinkøleskab og bardisk.

Tjenerstation og barskab/vinkøleskab er produceret i betagende materialer og en unik udformning. Bagplade, antikmessing og egetræ giver sammen med de bløde, afrundende former et skulpturelt udtryk i rummet. Dertil naturligvis med alle de funktioner og udstyr, som er krævet i en morderne restaurant.

I midten af restauranten finder man den specialfremstillede bænk, der fortsætter op langs væggen - og bliver til reoler - og videre op til et imponerende lamelloft. Lamellerne er skåret så de flyder som bølgernes dønninger og i farve som drivtømmer. Loftet bløder indretningen op og giver en god akustisk effekt. Yderligere er der monteret lydabsorberende Troldtekt-plader bag lamellerne for at give gæsterne en god lydoplevelse, selvom der er mange gæster i restauranten.

Da bygningen er bygget af beton med store glaspartier, er der mange hårde overflader, der lydmæssigt skal tages højde for.

 

Indgangsparti og terrasser

I indgangspartiet har vi monteret en stor og imponerende kork-væg med Tiende og Den Fede Drues logo. Sammen med planter og en tørret buket får rummet med beton, glas og kork nogle super flotte kontraster, som teaser for den kommende oplevelse oppe på 10. og 11. etage.

Som en naturlig forlængelse af indretningen har vi møbleret tagterrasserne. Sammen med den betagende udsigt lokker de behagelige havemøbler og stemningsskabende beplantning gæsterne ud. Terrassernes indretning giver både mulighed for at starte udendørs med en velkomstdrink inden spisning eller til et måltid ude i godt vejr. For restauranten betyder det, at man kan servicere flere folk samt skabe rammer for flere stemninger og typer af arrangementer.

 

Den Fede Drue - Det intime rum

Går man ovenpå fra restaurant Tiende kommer man op i den stemningsfyldte vin- og cocktailbar, Den Fede Drue. Med et udvalg på over 3200 forskellige vine understøtter indretningen - med sit mørkere designkoncept - rum til at fordybe sig i bl.a. signaturcocktails og sommelierens personlige anbefalinger. Den mørkere indretning og inddeling af zoner med forskellige typer af møblementer skaber et mere intimt rum, hvor gæsterne kan slappe af og nyde godt selskab.

Der har været stor fokus på den æstetiske oplevelse, som kunderne skal kunne føle sig komfortable i. Møblerne i Den Fede Drue er et mix imellem customized møbler, sofaer og loungemøbler samt højborde. Generelt er tekstilerne grovere og i dybere toner – sammensat med antikmessing, glas, sort læder og marmor.

Lamperne fra One A hænger ikonisk over baren med sit minimalistisk look og eksklusive materialer. Belysningen i vinbaren er generelt mere dramatisk og med til at skabe flere rum i rummet. Gardiner, tæpper og møbler i bløde, organiske former er med til at bløde rummet op og skabe en sanselige oplevelse.

Derudover har ejerne tilført et ekstra touch med udvalgt kunst, der giver rummet personlighed og charme.

Den tydelige brandidentitet og indretningen er med til at tiltrække gæster til Den Fede Drue og har både sin egen identitet med i høj grad også et fantastisk supplement til restaurant Tiende.

 

One-Stop-Shopping

For at sikre vores kunder en nem proces, tilbyder vi One-Stop-Shopping, som betyder, at vi står for så meget som muligt for kunderne. Så skal de ikke koordinere med en masse aktører, men kan overlade meget til os. På Tiende og Den Fede Drue har vi ud over møblering med standardvarer og specialfremstillet inventar stået for skiltning, dekoration, gardiner, maling, gulvbelægning samt indretning af gangarealer, konferencelejlighed, toiletter og elevator.

 

Arkitekt (indretning): Third.space, Lisbeth Schonert, Interior designer

Kontakt

Hvis du har spørgsmål om projektet, bedes du kontakte:

André Tang Jørgensen
Sales Director
antj@thirdspace.dk
+45 4195 3291