Showroom og konference/event faciliteter

Selected Car Group

Hos Selected Car Group, Silkeborg tilbydes leasing af sportsvogne og biler i premium og luksussegmentet. Ud over leasingbiler finder man en samling af nogle af verdens mest unikke samlerbiler som er en del at Selected Car Investment. Her kan private og professionelle investere i biler fra luksuriøse bilproducenter så som Ferrari, Porsche, Mercedes-AMG, Jaguar, Lamborghini, BMW og Pagani.

Indretningen af Selected Car Group er en del af det samlede projekt på Kejlstrupvej 87, Silkeborg som også indbefatter Match Padel og Institut Thomey.

Udfordringen

Selected Car Group ønskede en eksklusiv indretning, der passer til brandkonceptet og de møder/events, der er i huset. Bilerne skal være det centrale omdrejningspunkt, men møblerne skal udfylde en funktion og understøtte den identitet virksomheden har.

Herunder skulle konferencefaciliteter indrettes sådan, at de kan bruge lokalerne både internt og af eksterne.

Loungeområder
Kontorer og mødelokaler
Konferencefaciliteter

Vores tilgang

Vores koncept for dynamiske miljøer, hvor velvære kommer først, er inspireret af sociologien.

Vi skaber sikre og komfortable rum, der hverken er hjem eller arbejde. Rum, der bygger på stærk identitet og har en stærk egenart. Hvor form og funktion giver brugere den plads og de omgivelser, de skal bruge for at nyde livet.

Intet er vigtigere for os end at skabe autentiske rum, der skaber atmosfære, glæde og en ægte følelse af at høre til.


Processen

Løsningen

Indretningen af bilhuset er gennemgående i en eksklusiv stil for at matche brand og målgruppe. Designkonceptet fra Third.space indbefatter at understrege det eksklusive f.eks. ved at møblerne får god plads i områderne. Luksuriøse, løse tæpper skaber zoner - og materialerne igennem designet fokuserer på en taktil oplevelse med flere spændende strukturer som tekstiler, filt, kork, mos og dertil en eksklusiv lyssætning.

 

Valg af møbler og materialer

Rundt i huset er der lavet forskellige loungeområder med behagelige sofaer og loungestole. Der er valgt mange fantastiske møbler og lamper fra Bolia, der passer godt ind i stilen.

Sofaerne er valgt i en stor dimension for at passe til rummene, give mange siddepladser til større arrangementer i huset, og er en god visuel balance imod bilerne, som møblerne er placeret i rum med. Organiske former på møbler og lamper bløder bygningens hårde materialer op.

Farverne er rolige, nordiske og giver karakter til rummene og matcher det mørke trægulv, betonstøjler - og lader de flotte blankpolerede biler stå frem.

 

Kreative akustikløsninger og dekorative elementer

Dekorative og effektive akustikløsninger med filt, kork og mosvægge er placeret rundt omkring i indretningen for at give en god lyd i rummene og sikre en behagelig akustik. Den gode akustik har stor betydning for kundernes komfort særligt i store rum med mange hårde overflader.
Den eksterne arkitekt på projektet har indarbejdet mange gode akustikløsninger f.eks. loftspanelerne med lameller. Dette har vi arbejdet videre med i form af vægdekorationerne, fyldige stofmøbler, tæpper, der dæmper støj fra bl.a. trin og tale.

 

Indretning af det moderne kontormiljø

Third.space har også lavet kontorindretningen med levering af skriveborde, opbevaringsmøbler, loungeområde og mødelokaler. Opbevaringsmøblerne er gode til at give lidt privatliv i storrumskontoret samtidig med at de kan indeholde mange ting, der er let tilgængelig fra medarbejderens plads. Ligeledes er der skabt plads til afslapning med behagelige sofaer fra Bolia.

 

Konferencefaciliteter og bestyrelseslokaler med høj komfort

Særligt kan nævnes konferencerummet med tilstødende køkken og loungeområde. Det store lokale er som udgangspunkt indrettet med plads til 100 deltagere. I sammenhæng med lokalet ligger der loungeområde med køkken, hvor deltagere kan opholde sig i pauser eller til spisning.

Da huset bliver brugt til mange typer af møder og arrangementer med danske og udenlandske deltagere, har de også mulighed for at trække sig tilbage i et af de 4 tilstødende kontorværelser.

Er der møder hele dagen har mødedeltagerne mulighed for at bruge kontorværelserne til at gå for sig selv for en pause eller for at forberede sig til møder.
Som en flot detalje, er der på væggen et træpanel, hvorpå der er ophængt tv, spejl og knager. Panelet matcher skrivebordet, det specialbyggede, åbne opbevaringsmøbel samt natborde og sengegavl. Rummene er malet i flotte, mørke farve der indbyder til ro og afslapning. Over hovedgærdet hænger der forskellige prints med motiver fra Silkeborg.

Indretningen af bestyrelseslokalet har stor fokus på den intime stemning, god akustik og bekvemmelighed under møderne. Der er valgt mørkt træ og rummet får en helt speciel karakter med lyset på det store print på den ene væg, det indirekte lys i det flotte loft og pendlerne fra One A i messing. Den specialfremstillede reol indeholder bl.a. unikke klenodier som er spændende at studere.

 

Arkitekter (byggeri): Laban Arkitekter
Arkitekt (indretning): Third.space, Lisbeth Schonert Interior designer

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til projektet, bedes du kontakte:

Lisbeth Schonert
Interior Designer and DGNB RUM Consultant
elsc@thirdspace.dk
+45 8140 5505