Generelle salgs- og leveringsbetingelser
1. Anvendelse
1.1. Disse generelle salgs- og leveringsbetingelser (herefter ”Betingelser”) gælder for alle aftaler mellem Third.space, CVR-nr.: 28505108, Stormgade 133, 6715 Esbjerg N (herefter ”Third.space”) og en kunde (herefter ”Kunden”) vedrørende levering af indretningsløsninger, møbler og tilbehør samt dertilhørende services.
1.2. Disse Betingelser anvendes sammen med parternes særskilte beskrivelse af Third.space leverance til Kunden og udgør således en minimumsregulering til parternes aftale, jf. nærmere afsnit 2.2.
1.3. Afvigelser fra disse Betingelser skal accepteres skriftligt i form af en kontrakt eller et tillæg hertil. Selvom nogle bestemmelser i Betingelserne fraviges ved aftale, finder de resterende bestemmelser fortsat anvendelse.
1.4. Eventuelle leveringsbetingelser, der er fastsat af Kunden, og som er i modstrid med disse Betingelser, er kun gyldige, hvis de udtrykkeligt og skriftligt er accepteret af Third.space.
2. Tilbud og aftaler
2.1. Tilbud fra Third.space, som ikke angiver en specifik acceptfrist, bortfalder automatisk efter 30 dage fra tilbudsdato.
2.2. Parterne indgår en særskilt aftale (herefter ”Aftale”), der specificere Third.space’ leverance til Kunden, herunder tidsplan og priser. Ved uoverensstemmelser med disse Betingelser og Aftalen, har Aftalen forrang.
3. Aftalens gennemførelse
3.1. Umiddelbart efter Aftalens indgåelse udpeger Kunden en projektansvarlig, som er ansvarlig for alle forhold i forbindelse med Aftalens gennemførelse. Kunden skal i videst mulige omfang undgå udskiftning af Kundens aftaleansvarlige.
3.2. Såfremt aftalen omfatter montering, er Kunden ansvarlig for eventuelt forudgående nødvendigt arbejde, såsom, men ikke begrænset til, etablering af nødvendige elinstallationer, funderingsarbejde samt leverancer fra Kundens øvrige leverandører. Kunden er endvidere ansvarlig for at tilvejebringe nødvendigt el, vand, mv. til brug for monteringsarbejdet uden omkostninger for Third.space. Herudover skal Kunden sørge for at Kundens lokation er ryddet med fri passage til stedet for montering.
4. Levering, herunder ejendomsforbehold
4.1. Levering sker Ex Works, Incoterms® 2020, medmindre andet er aftalt.
4.2. Third.space er berettiget til at foretage delleverancer, herunder foretage levering direkte fra eventuelle underleverandører.
4.3. Med mindre andet er aftalt, er alle angivne tidsfrister og leveringsdatoer omtrentlige og kun estimater og Kunden kan ikke påberåbe sig væsentlig misligholdelse i tilfælde af Third.space’ forsinkelse.
4.4. Hvis Kunden ikke er i stand til eller ikke er villig til at acceptere levering på leveringstidspunktet, kan Third.space efter eget skøn opbevare varerne på Kundens bekostning og ansvar. I et sådant tilfælde anses levering for sket på datoen for opbevaring.
4.5. Ved Kundens forsinkelse er Third.space berettiget til at udskyde efterfølgende tidsfrister og leveringsdatoer tilsvarende samt fakturere Kunden for eventuelle omkostninger eller merudgifter som følge af Kundens forsinkelse.
4.6. Third.space bevarer ejendomsretten til alle leverede produkter indtil betaling af alle fakturerede beløb, inklusive renter og gebyrer. Kunden er indtil betalingstidspunktet uberettiget til at sælge, pantsætte, leje, udlåne, bortgive, deponere eller på anden lignende måde disponere over det leverede. Kunden er forpligtet til loyalt at tage alle nødvendige forholdsregler for at beskytte Third.space’ ejendomsret.
5. Priser og betalingsbetingelser
5.1. Alle priser er ekskl. moms og fragt og i danske kroner, medmindre andet er aftalt. Third.space forbeholder sig ret til at justere priser som følge af statsindgreb og lovændringer, såsom, men ikke begrænset, til ændringer i told- og skattesatser.
5.2. Alle leverancer er forudsat Kundens forudgående betaling, medmindre andet er aftalt.
5.3. Betaler Kunden ikke til aftalt tid, har Third.space fra forfaldsdatoen krav på rente, der beregnes som 2 % pr. påbegyndt måned. Ved rykkerskrivelser påløber der rykkergebyr på kr. 100,00 pr. stk.
5.4. I tillæg til renter efter punkt 5.3, er Third.space desuden berettiget til midlertidigt at suspendere enhver leverance til Kunden helt eller delvist, indtil ethvert forfalden beløb er betalt.
5.5. Kunden er ikke berettiget til at foretage modregning med krav, der stammer fra Aftalen eller andre aftaler med Third.space, ligesom Kunden ikke er berettiget til at udøve nogen tilbageholdelsesret eller nægte betaling på grund af forsinkelse, mangler, klager eller andre krav mod Third.space.
6. Force majeure
6.1. Third.space` leveringspligt til Kunden udsættes, begrænses eller suspenderes midlertidigt i det omfang der indtræder force majeure. Ved force majeure forstås forhold, der falder udenfor Third.space’ rimelige kontrol og som Third.space ikke kunne forudse på tidspunktet for Aftalens indgåelse, herunder, men ikke begrænset til, strejke, lockout, oprør, krigstilstand, statsindgreb, blokader, mangel på transportmidler, vareknaphed, epidemi, pandemi eller andre sundhedskriser og de konsekvenser i form af karantæne eller forbud fra myndighederne samt indvirkning på infrastrukturen, der følger heraf, hvad enten sådanne begivenheder berører Third.space eller Third.space’ leverandører, fejl fra fragtfører og speditør samt udeblivelse af leverancer fra Third.space´ underleverandører. I relation til COVID-19: hvis en myndighed gennemfører foranstaltninger, begrænsninger eller retningslinjer, der direkte eller indirekte skyldes COVID-19, og dette forhindre Third.space i at udføre sine forpligtelser rettidigt under Aftalen, udgør dette force majeure. Dette gælder uanset om sådanne foranstaltninger, begrænsninger eller retningslinjer tidligere har været gennemført forud for Aftalens indgåelse.
6.2. Third.space vil uden ugrundet ophold at meddele Kunden om en force majeure begivenhed.
6.3. Kunden kan ikke ophæve Aftalen som væsentlig misligholdt som følge af en force majeure begivenhed, ligesom Kunden heller ikke kan kræve erstatning for Kundens tab, som opstår i forbindelse hermed.
6.4. Såfremt en force majeure begivenhed strækker sig ud over en sammenhængende periode på mere end halvfems (90) dage, er hver part uden yderligere ansvar overfor den anden part berettiget til at opsige Aftalen.
7. Produktinformation og ændringer
7.1. Tilbud, tegninger, specifikationer og møbleringsforslag og tilsvarende dokumenter og informationer (herefter samlet ”Dokumentation”), som er udleveret af Third.space forud for eller i forbindelse et tilbud eller en Aftale, forbliver Third.space´ ejendom. Kunden må ikke uden Third.space’ skriftlig tilladelse bruge eller videresende Dokumentation til tredjeparter for andre formål end Aftalens opfyldelse.
7.2. Third.space forbeholder sig ret til at foretage konstruktionsmæssige ændringer, så længe det ikke har nogen betydning for pris, levering eller det samlede udtryk, udseende eller funktion af det leverede.
8. Mangler og reklamation
8.1. Kunden har pligt til straks ved levering at kontrollere og afprøve det leverede for at sikre sig, at det leverende er mangelfri. Kunden skal straks skriftligt reklamerer overfor Third.space, hvis Kunden kan konstatere mangler ved det leverede. Reklamerer Kunden ikke rettidigt, forbeholder Third.space sig ret til at afvise Kundens reklamation.
8.2. I tilfælde af en berettiget reklamation vil Third.space, efter Third.space’ eget valg, foretage omlevering, udbedring af manglen eller give Kunden et forholdsmæssigt afslag i prisen. Dette er Third.space’ eneste ansvar overfor Kunden i tilfælde af en mangel og Third.space er ikke forpligtet til at yde Kunden nogen anden godtgørelse eller erstatning som følge heraf.
8.3. Udbedring af mangler foretages på stedet for levering, medmindre Third.space finder det hensigtsmæssigt, at den mangelfulde del eller eventuelt materialet returneres til Third.space. Såfremt eventuel demontering og montering medfører indgreb i andet materiel, påhviler arbejdet og omkostningerne herved Kunden. Enhver forsendelse til Third.space sker på Kundens regning og risiko. Kunden skal følge Third.space’ rimelige instruktioner om forsendelsesmåde.
8.4. Third.space’ ansvar omfatter kun mangler, som opstår under de i Aftalen fastsatte forhold og forudsætninger samt Kundens korrekte anvendelse. Ansvaret omfatter ikke mangler, som skyldes årsager opstået efter levering, herunder, men ikke begrænset til, Kundens i) mangelfulde eller forkerte vedligeholdelse, ii) urigtige montering, iii) ændringer foretaget uden Third.space’ skriftlige samtykke eller iv) reparationer, som Kunden har udført på en forkert måde. Endelig omfatter ansvaret ikke normal slid og forringelse.
8.5. Såfremt det viser sig, at der ikke foreligger nogen mangel, som Third.space bærer ansvaret for, har Third.space ret til godtgørelse for det arbejde og de omkostninger, Kundens reklamation har påført.
8.6. Uanset bestemmelserne i punkterne 8.1-8.4 gælder Third.space’ mangelsansvar ikke for nogen del af det leverede ud over 1 år fra leveringstidspunktet, medmindre andet skriftligt er aftalt eller følger af præceptive forbrugerretlige beskyttelsesregler.
9. Ansvar for skader forvoldt af det leverede (produktansvar)
9.1. Third.space er alene ansvarlig for skader forvoldt af det leverede (produktansvar) i det omfang reglerne herom ikke kan fraviges ved aftale.
9.2. Kunden skal holde Third.space skadesløs i den udstrækning, Third.space pålægges ansvar overfor tredjemand for sådan skade og sådant tab, som Kunden efter punkt 9.1 er ansvarlig for.
10. Third.space’ ansvar overfor Kunden
10.1. Third.space er under ingen omstændigheder ansvarlig for Kundens eventuelle indirekte tab eller følgeskader af nogen art, ligesom Third.space under ingen omstændigheder er ansvarlig for Kundens tab af fortjeneste, indtægter, goodwill eller tab af kontrakter, der måtte udspringe af eller i forbindelse med Aftalen.
10.2. Third.space’ samlede ansvar for skader og tab, der udspringer af eller i forbindelse med Aftalen, herunder forholdsmæssigt afslag, er i alle henseender begrænset til den aftalte købesum, dog aldrig mere end den faktiske pris, som Kunden har betalt til Third.space.
10.3. De nævnte begrænsninger i punkterne 10.1-10.2 gælder ikke for skader og tab, som skyldes grov uagtsomhed eller forsæt.
11. Referencer
11.1. Third.space kan fra tid til anden offentliggøre forskelligt materiale til brug for sin markedsføring. Kunden giver sin forudgående tilladelse til, at Third.space kan anvende Kundens navn og logo samt billedmateriale og erfaringer fra arbejdet under Aftalen til brug denne markedsføring, eventuelt ved forudgående drøftelser med Kunden. Kunden kan frit tilbagekalde sin tilladelse for fremtidig virkning.
12. Behandling af personoplysninger
12.1. For mere information om Third.space’ behandling af personoplysninger i forbindelse med Aftalen henvises der til Third.space’ privatlivspolitik, der er tilgængelig på Thirdspace.dk.
13. Forbud mod Kundens overdragelse af forpligtelser og rettigheder
13.1. Kunden må ikke uden Third.space’ forudgående samtykke overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til en Aftale til tredjemand. Et sådant samtykke må ikke uden saglig grund tilbageholdes.
14. Værneting og tvisteløsning
14.1. Disse Betingelser og Aftalen, herunder alle forudgående drøftelser og tilbud, er underlagt dansk ret.
14.2. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med disse Betingelser eller Aftalen, herunder tvister vedrørende Betingelsernes eller deres eksistens eller gyldighed, skal afgøres ved Retten i Aarhus i første instans.
Gældende fra den 01.03.2022.