Kontor

Lars Larsen Group Head Office

Som en naturlig del af Lars Larsen Groups udvikling, har virksomheden flyttet hovedkontoret til nye, større lokaler i Silkeborg. Kontoret danner rammen for den videre udvikling og Third.space har derfor skabt et moderne kontormiljø med plads til en virksomhed i vækst.

Udfordringen

Indretningen skulle understøtte kontormiljøet med praktiske funktioner - men i høj grad også tilbyde stemning og fleksibilitet. Atmosfæren skulle være hjemlig, rolig, lys og stilfuld.

Kontorer, mødelokaler, kantine, loungeområder, foyer og reception

Third.space har skabt et unikt kontormiljø, der i høj grad afspejler vores værdier og kerneforretning. Med deres sans for æstetik og funktionalitet, har de forenet det professionelle rum med en rolig og hjemlig atmosfære. De har demonstreret, hvordan man med farver, materialer og nøje udvalgte møbler kan gøre et arbejdsmiljø både indbydende og personligt.
Jesper Lund
President og CEO, Lars Larsen Group

Vores tilgang

Vores koncept for dynamiske miljøer, hvor velvære kommer først, er inspireret af sociologien.

Vi skaber sikre og komfortable rum, der hverken er hjem eller arbejde. Rum, der bygger på stærk identitet og har en stærk egenart. Hvor form og funktion giver brugere den plads og de omgivelser, de skal bruge for at nyde livet.

Intet er vigtigere for os end at skabe autentiske rum, der skaber atmosfære, glæde og en ægte følelse af at høre til.


Processen

Løsningen

Indretningen er skabt ud fra et skræddersyet, visuelt designkoncept med nøje udvalgte farver og materialer for at ramme den rette stemning - og med en aktivitetsbaseret indretning for at sikre at arbejdspladsen understøtter medarbejderne, teams og opgaver.

Der er anvendt flere elementer, som går igen i andre indretningsprojekter i Lars Larsen Group, men samtidig har vi sikret, at hvert projekt har sin individuelle identitet. Hovedkontoret adskiller sig ved at være designkonceptet med den mest lyse indretning - med mange varme, nordiske toner i materialer og farver.

Elementerne skaber en rød tråd fra de andre projekter, som Third.space har udført for Lars Larsen Group, såsom Restaurant Tiende og Den Fede Drue på Aarhus Ø og Selected Car Group, Silkeborg.

 

Hjemlig stemning i professionelt kontor

Vi har inkluderet flere elementer, som man genkender fra et hjemligt miljø, for at skabe en afslappet stemning, når medarbejderne opholder sig på kontoret. F.eks. er der valgt forskellige designs af loungestole i stedet for den samme stol til hele indretningen, hvilket skaber unikke, mindre zoner, som vi kender det fra vores hjem.

I stedet for kun at benytte den integrerede loftsbelysning er der yderligere valgt flotte pendler og gulvlamper. Dertil kommer også mange grønne planter og dekoration, som giver indretningen en højere detaljegrad og en følelse af et komplet rum.

 

Mulighederne i det fleksible arbejdsmiljø

I det moderne kontormiljø fokuserer vi på en helhed med funktioner og atmosfære. Forskellige teams fungerer bedst med andre opstillinger af deres arbejdsstationer end andre. Der kan ligeledes være forskellige behov for opbevaring og trafikken omkring forskellige medarbejdere/funktioner skal også tages i betragtning.

Med et udvalg af mobile vægge, modulære opbevaringssystemer og planter kan rummene løbende tilpasses.

Forskellige zoner gør det muligt at skifte imellem pause- og aktivitetsområder. Derudover giver det muligheden for, at medarbejderne kan variere deres arbejdsstillinger, som giver et bedre ergonomisk udgangspunkt for deres arbejdsdag.

I afslapningszoner rundt omkring kan medarbejderne have telefonsamtaler, tage en pause eller afholde de mere uformelle møder. Mødelokaler i varierende størrelser og udformninger giver en anden dynamik og mulighed for teams for at samarbejde eller koordinere aktiviteter.

Når rammerne i kontorindretningen er ideelle, skaber man bedre vilkår for medarbejdernes trivsel og effektivitet.

Kantinen er også indrettet i forskellige zoner med almindelige kantineborde, loungeområde og højborde. Det giver mulighed for at spise sammen i varierende grupper og styrke det sociale samvær på tværs af afdelinger. Møblerne kan sammen med de mobile rumdelere også flyttes rundt efter behov, hvis der skal afholdes større arrangementer.

 

Den gode indretning med akustik og lækre materialer

Akustikken har haft høj prioritet i arbejdet med at sikre et komfortabelt arbejdsmiljø på det nye hovedkontor. Der er valgt mange bløde møbler, akustikpaneler, gulvtæpper og bordskærme i filt til skrivebordene, der er med til at absorbere lyd og skabe mere ro i og imellem rummene.

I indretningen har der været fokus på lækre materialer og den taktile oplevelse. En lys farvepalet med lyse akustikpaneler, møbler i lækre stoffer og egetræ samt kraftige tæpper er alt sammen med til at give en sanselig oplevelse af noget blødt og behageligt. På samme måde giver planterne liv til rummene.

 

Bronzeskulpturen, Købmanden, byder medarbejdere og gæster velkommen i foyeren

Når man træder ind i foyeren, bliver man, som det første, mødt af den anden bronzestatue af Lars Larsen i fuld størrelse (den første står på JYSKs hovedkontor i Brabrand). Skulpturen i de flotte, gyldne toner, giver sammen med det imponerende panelloft og vægbeklædningen med det samme et indtryk af stemningen, der karakteriserer kontoret.

 

Customized inventar og produkter fra Lars Larsen Group-selskaber

For at få et unikt udtryk er der fremstillet flere specialdesignede elementer. Akustikpanelerne, der fortsætter op i loftspaneler og i indbyggede hylder, er specialfremstillede til at passe til rummene.

Som en naturlig del af projektet er der valgt mange møbler fra Lars Larsen Group-ejede selskaber såsom Bolia, ILVA, One A og Sofacompany. Disse passer æstetisk og kvalitetsmæssigt rigtig godt til erhvervsbrug. Samtidig afspejler det kerneforretningen i Lars Larsen Group og skaber sammenhæng på tværs af koncernen.

 

Arkitekt (indretning): Third.space, Lisbeth Schonert, Interior designer

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til projektet, bedes du kontakte:

Lisbeth Schonert
Interior Designer and DGNB RUM Consultant
elsc@thirdspace.dk
+45 8140 5505